En aften med nærvær, stemning og sange der rammer hjertet
Glæd dig til en helt særlig koncertoplevelse, når Simone Tang gæster Stenvad Mosebrug med sin rørende og rå debut, Things I Remember. Du kender måske allerede Simone som guitarist for Ida Laurberg eller bassist i Ki! – men denne aften står hun alene med sin guitar, sin stemme og sine egne sange.
Albummet, der netop er udkommet, har allerede fået stor opmærksomhed og masser af anmelderroser. På Nashville Nights Festival modtog hun i september en hæderspris for sin sangskrivning, og efter hendes optræden på Tønder Festival udbrød den amerikanske sangskriverlegende Jim Lauderdale: “That was amazing!”
Sammen med producer Christian Ki har Simone Tang skabt et album, der lyder som noget fra en anden tid – med støvet ægthed, minimalistisk klang og masser af sjæl. Det er sange, der føles som eviggyldige klassikere, båret af nærvær, poesi og varme.
Før koncerten er der opvarmning med Frederik Snæland, som er pianist og komponist fra Aarhus, der arbejder med neoklassisk musik. Hans
værker er præget af en søgen efter nærhed og tilstedeværelse. Det handler ikke om perfektion, men om at fastholde den umiddelbare energi i et øjeblik. Lytteren inviteres ind i et rum, hvor tid og tempo sænkes, og hvor stilhed og klang bliver lige så vigtige som selve tonerne
Køb billet på Pavilionens hjemmeside: https://www.pavillonen.dk/forside/det-sker/simone-tang/