Lopper, husflid, planter, frø og afgrøder samt kreativt håndværk. Hertil sættes musik, æblepresning og en varm grill, og så har du en hyggelig søndag på Stenvad Mosebrug. Helt nøjagtigt den 27. august 2023 fra kl. 10 til 16.
Vi regner med tørvejr og stiller op udenfor på vores skønne område, så du kan gå på opdagelse i gode, brugte ting, noget til gryden eller en ny blomst til haven. Og du vil naturligvis kunne købe en forfriskning og bare nyde den gode stemning.
Vi har delt markedet op i fire typer af boder – høstmarked (med afgrøder og frø), kreativt håndværk, private lopper og børnelopper. Her vil du møde de lokale, som viser alt det som midten af Norddjurs kan byde på.
Og der er naturligvis gratis adgang!
Book din egen bod
Hvis du selv vil have en bod har du også mulighed for det. Det koster kun 25 kroner, og vi stiller et bord på 180*50 cm til rådighed. Der er åbent for opsætning af bod fra kl. 9.
Book din bod på dette link: