Velkommen til Moseby – landsbyen, du skal være med at til at bygge. Med hammer, saks og sav, pap, træ og stof bygger vi frit efter fantasien fra tirsdag d. 11. til fredag d. 14. februar. Og du kan bygge videre alle dage på samme billet! Vi har materialer, værktøj og kyndige hænder, så I skal bare komme i noget tøj, der må komme sjovt snavs på, med hovedet fuld af ideer og drømme og lyst til at komme i gang.
Vi har åbent alle fire dage fra 10.00-16.00, der er mulighed for at købe lidt mad til frokost og det er tilladt at larme så meget, som arbejdet kræver.
