AFLYSES HVIS SKINNERNE ER VÅDE – Tjek Facebook for status.
På tur i et industrieventyr
Mosebrugets Tørvebane kører i det samme spor som da fabrikken var aktiv. Vi kører dog ikke hele vejen ud til Fuglsømose men kun til Horsmosen, der ligger noget tættere på. Med diesellokomotivets røg i næsen, hjulenes rytme og landskabet der langsomt passerer, kan man drømme sig tilbage til Anden Verdenskrigs industrieventyr, hvor tørvestablerne stod skulder ved skulder så langt som øjet rakte. Dengang kunne tørvearbejdet bruge alle de hænder, Mosebruget kunne få fat i og arbejdsdagene var lange, hårde og drøje.
I dag er det ikke det hårde, fysiske arbejde, der venter for enden af sporet, men i stedt en chancen for at se traner, havørne og de store flokke af kronvildt, der lever i området. Så stig ombord på Tørvebanen, og nyd de to kilometer ud gennem den smukke natur til mosen i de gamle tørvearbejderes spor. Undervejs skal I være meget uheldige for ikke at se enten krondyr, glenter eller traner.
Vogntyper og Lokomotiver
Der har kørt mange forskellige lokomotiver på banen ved Stenvad Mosebrug gennem tiden. De første var af typen Ford A, mens de to, nuværende aktive lokomotiver, er bygget på Pedershaab Maskinfabrik og bliver drevet af hver deres Deutzmotor. Inde i udstillingen står dog også et af de oprindelige Ford A-lokomotiver.
Historisk blev der kørt både med tipvogne og åbne godsvogne, de såkaldte klynevogne. Tipvognene kørte med tørvesmuld, mens klynevognene bragte de udstukne sphagnumblokke ind til Stenvad. Både skinner, vogne og lokomotiver blev serviceret af den fastansatte smed med arbejdsplads på fabrikkens smedje.
Banen førte vognene ind i både stueplan og i 1. sals højde, hvor det var nemt at hælde tørvematerialet ned i de ventende godsvogne fra Gjerrildbanen. Denne bane havde et sidespor ind på Stenvad Mosebrug.
Hastighed og Effektivitet
Tættest på fabrikken lå skinnerne på et egentlig anlagt jernbanetracé. Det ser man især, når toget kører på dæmningen over Ørum Å. Ude i mosen var sporene mere midlertidige og lå ovenpå jorden. Det er blevet beskrevet, hvordan sporet rejste sig både foran og bagved det kørende tog. Lokomotiverne kørte sjældent hurtigere end 10-15 km/t, men deres stabilitet og evne til at trække tunge læs over lange afstande gjorde dem uvurderlige. Den langsomme hastighed var også en nødvendighed i det bløde og ofte ustabile moseområde, hvor hurtigere kørsel kunne føre til ulykker og skader på banen.
Drama og Udfordringer
Arbejdet med smalsporsbanerne var ikke uden drama. Det var ikke usædvanligt, at togene stødte på problemer i det vanskelige terræn. Sank lokomotiver og vogne i mosen? Ja, det skete. Den våde og ustabile mosebund kunne pludselig give efter, og tunge læs kunne forårsage, at vogne sank i det bløde underlag. At redde et lokomotiv eller en vogn, der var sunket, krævede både tid og kræfter og kunne være en dramatisk oplevelse for arbejderne.
Derudover var der en konstant risiko for brande. Gnister fra lokomotivernes motorer kunne tænde ild i den tørre tørv eller spagnum, hvilket kunne føre til farlige situationer. Brandfaren krævede, at arbejderne altid var på vagt og klar til at slukke flammer, før de spredte sig.
En Vigtig Del af Historien
Smalsporsbanerne i de danske moser er en vigtig del af vores industrielle arv. De repræsenterer en tid, hvor menneskelig opfindsomhed og hårdt arbejde gjorde det muligt at udnytte naturens ressourcer på trods af udfordrende betingelser. Disse baner og de mennesker, der arbejdede på dem, har bidraget til at forme både landskabet og samfundet.
Besøg os for at lære mere om smalsporsbanernes fascinerende historie og oplev, hvordan disse små tog spillede en stor rolle i tørve- og spagnumindustrien.