Børne-Halloween på Stenvad Mosebrug – En fantastisk uhyggelig dag

Stenvad Mosebrug afholdt i søndag den 16/10 Halloween for børn. Mere end 200 gæster fra både lokalområdet og resten af Norddjurs kommune valgte at besøge Mosebruget på en dag, hvor intet var som det plejede.

Skeletterne spillede på klaveret, gigantiske edderkopper kravlede ulækkert rundt og spøgelserne skræmte alle de, der vovede at vække dem fra deres søvn.

Glade og (u-) hyggelige børn kom udklædte sammen med venner, forældre og bedsteforældre. Børnene blev blandt andet sendt igennem årets skattejagt med spændende opgaver undervejs. Skattejagten endte heldigvis ved en skatkiste fyld med lækre godter.

Vejret viste sig i starten af dagen også fra dets uhyggelige side, men pludselig blev de massive regnbyger til solskin, hvilket gjorde Mosebrugets smukke udendørsarealer attraktive for alle gæsterne. Det til dagen opstillede halmtårn blev med børnenes fantasi omdannet til et mini legeland.

Dagen blev flot løftet af lokale frivillige på Mosebruget (både børn og voksne) og i tæt samarbejde med Morten Mogensen (Multiservice) som var lokal hovedsponsor på arrangementet.

Alle besøgende blev trakteret med helstegt pattegris, kaffe, kage, slush-ice og popcorn.

Mosebruget  sender en stor tak til gæsterne på dagen og ikke mindst alle I som gav en hånd med før, under og efter arrangementet .

Allerede på Lørdag d. 22/10 er der arrangement igen på Mosebruget. Her er der nemlig Halloweenfest for de voksne.  Se her for mere information.

Hvis du har lyst og mod til at agere som frivillig på Mosebruget læs mere her.

Cookiesamtykkebanner fra Real Cookie Banner